Danish hygge - BGK Ringsteds årlige elevudstilling 2017

79 BGK Midt & Vest inviterer til fernisering af Ringstedafdelingens årlige afsluttende elevudstilling i STAKLADEN Ringsted fredag d. 26. maj 2016 kl. 16.00 – 18.00. Her viser elever fra det billedkunstneriske grundkursus egne kunstværker.

BGK Ringsteds elever har hver især fordybet sig i nogle kunstneriske undersøgelser, der bl.a. udspringer af den inspiration, de fik fra den årlige studierejse, der i år gik til metropolen London. Her stiftede eleverne bekendtskab med fænomenet hygge betragtet ”udefra”, set fra et ikke-dansk perspektiv, hvor ordet anvendtes til at karakterisere den danske mentalitet.

Dette har resulteret i værker skabt særligt til elevudstillingen med titlen ”Danish Hygge”. En udstilling, der tematiser begrebet ”hygge” og indrammer elevernes tanker og forestillinger om danskhed, fællesskab, identitet og selvforståelse. På udstillingen kan man se maleri og tegning, video og foto, skulptur og installation. Værker, der berører det hverdagslige, og som i forlængelse heraf er udstillet i tre tomme butikslokaler i det gamle Ringstedcenter STAKLADEN Ringsted.

Med de udstillede værker går eleverne efterfølgende til eksamen, der forgår mundtligt som en fælles værkgennemgang med en ekstern censor til stede. Her får eleverne lov til at redegøre for deres tanker, ideer og kunstneriske overvejelser bag værkerne, mens de får en faglig vurdering.

Udstillingen åbnes af Borgmester Henrik Hvidesten. Der vil herefter blive budt på forfriskninger, hyggelig atmosfære, stemningsfuld musik ved Magnus Christensen på klaver og Viktor Steffensen på bas samt - ikke mindst - performance ved Ann Sofie Munk. BGK Ringsteds elever og kunstfaglig afdelingsleder Astrid Winsløw Hammer vil være til stede under ferniseringen.

På udstillingen deltager Alexander Christian Klitgaard, Anna Elisabeth Vadsten, Anne Katrine Jybæk, Ann-Sofie Munk, Emilie Stonor Friis Christensen, Rosa Garth-Grüner og Sebastian Rix.

Udstillingen kan ses 27. - 28. maj, begge dage i tidsrummet kl. 14.00 – 18.00.

Adresse: STAKLADEN Ringsted, Nørregade 13, 4100 Ringsted.

Arrangør og kontaktperson: Kunstfaglig Afdelingsleder Astrid Winsløw Hammer, tlf. 21 33 83 35 / awh@ringsted.dk