Ekstraordinær optagelse til BGK Ringsted

Unge mellem 15 og 25 år med interesse for kunst, arkitektur og design kan søge om optagelse på BGK MIDT & VEST i Ringsted netop nu …

 

BGK MIDT & VEST er et unikt talentudviklingstilbud til dig, der drømmer om at søge ind på Kunstakademiet, Arkitektskolen, Designskolen eller andre videregående 

kunstneriske uddannelser inden inden for fagene foto, film, animation, grafisk design, scenografi etc. BGK giver dig mulighed for at arbejde i praksis med alle de visuelle fagområder.

 

På BGK Midt & Vest varetages undervisningen af højtuddannede professionelle kunstnere og formidlere i inspirerende forløb med workshops, kunstcamps, studieture i ind- og udland, fællesprojekter med afdelingerne samt fordybende individuelt arbejde.

 

Du kan gå på BGK sideløbende med din ungdomsuddannelse. BGK Midt & Vest har afdelinger i Holbæk, Ringsted og Roskilde og der optages årligt 10 til 12 elever på hver afdeling.

 

Der er deadline for tilmelding den 15. november 2014. 

Læs mere om optagelse på BGK under Info.